onsdag den 2. april 2014

3 Idéer Til Flotte og Holdbare Stier i Haven


Hav et godt bærende lag under din stigrus
Anlæg din grussti med holdbart stigrus.

Grusstier

Det er blevet forår og du har bestemt dig for at opgradere den kedelige jordsti til noget lidt pænere end bare ren muldjord. Bestemt stier med megen trafik, altså stier du bruger meget, f.eks. langs bede, kan gøres mere stabile og rene ved at lægge stigrus. Til at lave en solid og holdbar grussti skal du bruge følgende materialer:

  • Nøddesten
  • Stigrus
  • Evt. Sandfyld
Start med at grave omkring 20 cm jord af det areal hvor du vil lave stien. Sæt evt. båndstål 5 mm, rundt i kanten for at forhindre belægningen i at blande sig med jorden udenfor stien når du lægger nøddesten og stigrus. Efter udgravningen fyldes 15 cm af graven med nøddesten. Nøddesten fungerer både som stabilisator for din have sti og som dræn heraf. Vibrér, eventuelt med en pladevibrator, laget af nøddesten så de ligger fast i jorden. Efter dette bundlag af nødde sten, lægger du herefter 5 cm stigrus på toppen og bruger pladevibratoren til at jævne det ud ligesom med det bærende lag. 

En god idé er at hvælve stiens profil så dræning af denne kommer til at være mere effektiv. Der er ingen der gider sjaske rundt og lave have arbejde på en mudret sti. Nu har du en god holdbar grussti i haven. En idé til en endnu flottere sti i haven er at erstatte stigrus med stenmel og derefter gennemgå samme opskrift. Valget er dit når du vil lave en smuk grus sti i din have. Du kan bestille billigt stigrus og stenmel her på Grusdirekte.dk, der er hurtigt og billigt levering i hele landet.

De holdbare og solide pigsten er gode til have stier
Charmerende pigsten giver haven et rustikt udseende.

Pigstensbelægning


Drømmer du om en have med lidt gammelt dansk landbrugspræg eller bondegårds præg så er du nok faldet over de smukke og charmerende pigsten som mange gårdspladser er prydet med. Det er især et smukt syn at pryde din have med en pigstens belægning i dine stier hvis du allerede har en gennemgående landbrugsstil i din have eller bare vil have et lidt rustikt udtryk i din have. Pigsten er meget solide og holdbare og kan tåle en masse tæsk, groft sagt, så hvis du overvejer at lægge dem et mere trafikeret sted i haven, er dette også muligt. Du skal dog huske at sørge for at dét bundlag som ligger under er ligeså solidt. 

Hvis du er afklaret med at lægge en pigsten sti med almindelige sten, så start med at fjerne det øverste lag løs jord ligesom i afsnittet ovenover. En dybde på 15 cm er dyb nok til at gøre en stenbelægning stabil. Efter udgravningen lægges stabilgrus i hele graven og stampes godt efter så det stabile grus ligger fast. Husk at lade nogle cm være fri op til kanten så der er plads til de større pigsten. Læg herefter din pigstensbelægning, og sørg for at vende de specielle sten så de vender med fladen opad. Herefter vibreres eller stampes igen med eventuelt en pladevibrator. Et voila, så har du en flot og holdbar belægning af pigsten som giver et charmerende og rustikt udtryk i din have.

Dræn din sti med en belægning af granitskærver.
Din haves udseende nyder godt af flotte og moderne granitskærver.

Granitskærver

Granitskærver er en flot og billig løsning hvis du har bestemt dig for at lægge eller omlægge stier i din have. Du kan få granitskærver i flere forskellige farver og nuancer, blandt andet som grå eller sorte granitskærver. Du kan også lægge et mix af knust granit af f.eks sorte og røde granitskærver. Størrelsen varierer også og det er her fornuftigt at tage stilling til hvor store dine skærver af granit skal være før du begynder at grave ud og gøre ved. Bestil dine granitskærver billigt på Grusdirekte.dk, her er der mange forskellige nuancer og størrelser at vælge imellem og du får ovenikøbet en hurtig og nem levering i hele Danmark. Brug eventuelt mængdeberegneren til at regne ud hvor meget materiale du skal bruge.

Når du har bestemt dig for og er klart til lægge granitskærver, så gør som i de forrige afsnit ved først at grave hele arealet ud med en dybde på ca. 15 cm. Læg herefter stabilgrus eller afretningsgrus som bærende lag, det kommer an på hvor meget og hvor trafik trafik der kommer på din sti. Er det bare dig som laver havearbejde, kan du nøjes med afretningsgrus. Når du lægger afretter grus så sørg for at jævne det ud og banke det sammen med evt. en pladevibrator, så laget er så stabilt som muligt. herefter kan du lægge granitskærver ud så tosset du vil. Husk det er fornuftigt at afgrænse stien med båndstål 5mm, indtil du er helt færdig så jord ikke blander sig med dit arbejde. Læg dine granitskærver ud i et tyndt lag og riv efter, så overfladen bliver jævn. 

To yderligere grunde til at lægge stier med granitskærver er at knust granit er godt til at holde ukrudt væk, hvis det bliver revet regelmæssigt. En anden god grund til at lægge skærver er at de dræner utroligt godt og holder derfor regnvand væk. Derudover er granitskærver bare en brandflot belægning som pynter gevaldigt i din have, også hvis du overvejende er til det lidt mere moderne have look.