onsdag den 28. september 2011

hvilket sand og grus til min nye terrasse?

Står du og vil i gang med at lægge fliser til en ny indkørsel eller terrasse? Så lad mig give dig nogle få gode råd til at få det optimale resultat ved brugen af det rigtige grus og sand og selvfølgelig de rigtige metoder. Start med aller først at fjerne de gamle fliser og grav jorden væk der hvor du skal grave ud. Reglen er 40cm dybt hvis du lægger indkørsel, men hvis du skal lægge en ny terrasse kan du nøjes med en dybde på 30cm. Fyld graven med stabilgrus og jævn det ud med en skraber. Sørg for at overfladen hælder, og det er væk fra huset selvfølgelig, helst 1cm for hver meter. Du kan gøre det nemt for dig selv ved at sætte pæle i kanterne og trække stramme snore du kan gå efter. Efter du har lagt laget af stabilgrus, skal du lægge afretningsgrus. Igen, sørg for at hældningen stadig er der og det ligger jævnt og lige.

Begynd derefter at lægge flisernegruset. Hav igen den stramme snor fra kantpæl til kantpæl så du kan holde hældningen på belægningen. Gå evt. lidt tilbage efter hver sektion og bedøm med dit øjemål, det er vigtigt at fliserne ligger rigtigt i gruset, du kan nemlig ikke rette det ind når de alle er lagt. Tro mig, det er umuligt. Læg fliserne med en smule mellemrum, dog ikke over et par millimeter. Brug et vaterpas til hjælp, det er vældig nyttigt. Når fliserne er lagt lige med en plan overflade og hældningen stadig er der, går du igang med at hælde et fint lag flisesand udover fliserne. Du kan også bruge sandkassesand. fej derefter sandet hen over fliserne så sandet ligger sig i revnerne. Så er din terrasse klar til grillaften, solbadning, sensommerhygge eller hvad det nu måtte være. Du kan købe dit sand og grus online på Grusdirekte.dk og få det leveret lige til adressen i en smart bigbag.

Held og lykke med din nye terrasse!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar