tirsdag den 18. marts 2014

3 Gør Det Selv Tips: Hvordan Støber Man Nyt Gulv?

1. Grav løs muldjord væk

Et nyt gulv bliver til ved først at grave alt løst muldjord af det areal hvor du skal lægge det nye beton gulv. Grav indtil du støder på et fast bundlag under den løse jord. Sørg for at du er minimum 30 cm nede i jordlaget, da der ellers ikke er plads til det kapillarbrydende lag som kan være et lag af sten, og selve betonlaget. Kommer du for langt ned i jordbunden inden du støder på fast grund, kan du eventuelt påfylde stabilgrus på det blottede jordlag til du får den rette dybde igen. Bestil billigt stabilgrusGrusdirekte.dk, her kan du også finde andre billige grus typer, som afretningsgrus og faldgrus. Når det øverste muldjord er fjernet er området klar til det kapillarbrydende lag.

Grav løs muldjord væk til du når fast grund
Grav løs muldjord væk til du når fast grund.
2. Kapillarbrydende lag og isolering

Det kapillarbrydende lag forhindrer fugt fra at sive op i dit betongulv. Et stenlag på 15 cm i kapillarbrydende lag skulle være rigeligt til at forsikre dit betongulv mod fugt og vand. Brug perlesten eller ærtesten til dette lag, da det er bedst at størrelsen på de sten du lægger er mere end 4 mm i tykkelse. Læg gerne en blanding af begge, og eventuelt stabilgrus. Det vigtigste er at vand ikke bliver suget op fra jordlag til betongulv. Sørg for at stampe kraftigt på den lagte stenbelægning, da det er vigtigt den er tæt. Efter det kapillarbrydende lag er lagt skal der isoleres. Dette kan være i form a polystyren, også kaldet flamingo, eller lette klinker.

Du kan bruge perlesten til det kapillarbrydende lag
Det kapillarbrydende lag kan bestå af ærtesten eller perlesten.

3. Beton og slidlag

Den sidste fase i dit gulv projekt er selve støbningen af beton og lægningen af denne, med eventuelt slidlag til sidst som et sidste fint puds oven på det grove beton. Først skal du støbe den rigtige beton, og til gulve er det fornuftigt at bruge støbemix til cementblandingen, du kan også supplere med betonsand. Du kan få leveret støbemix hurtigt og billigt fra Grusdirekte.dk, brug vores mængdeberegner på siden til at udregne mængden af det materiale du skal bruge. Brug en cementblander til at blande. Hvis det er et mindre område kan du bruge en trillebør eller en spand, bland med en kraftig boremaskine med påmonteret piskeris. 

Efter din beton er blandet og klar, skal du starte med lægge ledere ud, her kan du bruge særlige betonledere eller du kan også bruge almindelige brædder på højkant. Lederne er til når du skal afrette betonen. Anbring lederne i den bredde du ønsker som er optimal for din rækkevidde. Hvis du overvejer at lave slidlag så lad lidt over et par centimeter være frit i dybden. Udlæg ca. en meter beton ad gangen og afret hurtigt inden du påfylder næste lag og husk at rykke lederne med dig. Afret med et bræt og i zigzag bevægelser, som hvis du pudsede et vindue. Vær særlig opmærksom på at afrette de fordybninger og render som lederne skaber i betonen. 
Betonsand kan suppleres til din beton støbning
Brug blandingsklart støbemix til din beton blanding.
Når du har lagt det grove betongulv, skal du lægge plastfolie henover for at holde på fugtigheden. Lad stå fugtigt i to til tre dage inden du lægger slidlag på. Fugtigheden er for at binde lagene bedre sammen. Nu har du støbt et nyt og solidt betongulv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar